Den Sorte Spejder


Bevar ytringsfriheden – Brænd Muhammedtegningerne
29. februar 2008, 15:27
Filed under: Aktuelt, Brok | Tags: ,
Tegning til bevaring af ytringsfriheden

Tag nu for pokker og glem de grimme tegninger af en skægget mand med en bombe på hovedet.

Hele Danmark er enige om at vi har bevaret og forsvaret ytringsfriheden – hvorfor skal en tegning der skal forestille profeten Muhammed pludselig gentrykkes i flere aviser.

Der er ikke engang nogen speciel lejlighed til det – havde det så været på 2-årsdagen eller sådan noget, men det er det ikke..

Jeg har på fornemmelsen at Danmark blot ønsker at drille nogle andre lande, fordi vi ved at vi får støtte af stormagterne. Vi ved at lande som England og USA støtter ytringsfriheden, så vi vil blot drille/mobbe nogle andre lande, fordi vi ved at vi har ‘de store’ i ryggen.

Det har så fået et arabisk land til at svare igen med en lyserød kanin der sværger død over tegneren i et landsdækkende børneprogram – hvilket jeg godt kan lide. Det er da skægt at lære landets unge at være terrorister i en meget ung alder.

Sudan blev det første land til at boykotte Danmark officielt, hvilket er fair nok når vi er så skide provokerende. Senest har jeg så hørt at Danmark har valgt at opkræve 2 milliarder af Sudan, fordi de skylder os de penge for et eller andet. Det må jeg sige er godt fundet på – det er helt sikkert noget der kan få landet til at undskylde og trække boykottet tilbage. Det havde de sgu nok ikke tænk på de kære sudanere. Godt gået Danmark, klap dig selv på skulderen!

Reklamer


Hvorfor fanden tigger man penge til fastelavn?
9. februar 2008, 14:28
Filed under: Aktuelt, Brok, Hvad er meningen | Tags: , ,

Jeg fatter ganske enkelt ikke, hvorfor små børn fejrer fastelavn ved at tage grimt tøj på og gå rundt for at tigge penge hos folk. Det giver ingen mening.

Når det er fastelavn nu her i januar/februar/whatever så oplever man små børn rende rundt i kvarteret iført udklædning og syngende som tosser.

Det lyder måske meget hyggeligt og sjovt for ungerne, men hvornår helvede er det blevet indført at de skal have penge for det???

Det kan ikke være rigtigt at jeg skal åbne døren for først at høre på deres modbydelige sangstemmer i en modbydelig sang, og at de derefter forlanger penge for det.

Jeg nægter simpelthen at sponsorere lille Trines/Ursula/Møgunge’s nye dukker, så jeg undlader simpelthen at lukke op når der kommer nogen.

Havde det så været Røde Kors eller nogen andre som bruger pengene lidt mere fornuftigt – men fandme nej om jeg gider give penge til børn i sørøver- og spøgelsestøj.



Hvor ligger fornuften i Faktas citater?
27. januar 2008, 19:42
Filed under: Brok, Hvad er meningen | Tags: , ,

Jeg bliver gang på gang rystet over faktamedarbejderne utrolige opfindsomhed, når de har citater i deres tilbudsavis.

I denne uges udgave af Faktas reklameavis står der på forsiden et fantastisk citat af Julius:

“Citronerne kommer – og de har taget de sødeste priser med”

Citatet står ovenpå et billede at nogle citroner.
Her føler jeg mig nødsaget til at slå i bordet og sige, at denne Julius virkelig trænger til noget professionel hjælp, for han kan simpelthen ikke være helt rask.

Det er ikke kun Julius jeg er irriteret over – det er alle Faktas citater, for dem er der rigtig mange af. Det giver jo ingen mening at fylde Danmarks befolkning med sådan en gang lort i tilbudsavisen. Citaterne er altid dårlige – uden nogen undtagelser. Jeg har aldrig i mit liv oplevet et citat som var godt eller fornuftigt.

Disse citater forefindes sammen med et billede, der matcher til citatet – og meningen er at citatet skal være morsomt – men faktum er at de er frygtelige. Citaterne kan på ingen måde forbedre folks opfattelse af Fakta. Tvært imod.

Hold op med at fylde danskerne med verbalt lort!

Citater fra denne uges Fakta reklameavis:

Et billede af nogen klementiner, sammen med en opskrift til abemad:
“Jeg vil helt klart abe efter den her opskrift!”

Et billede af citroner og appelsiner:
“Selv om man er lidt sur, kan man altså god have søde venner”

Et billede af fem grimme minuture:
“Det ta’r kun 5 minutter – og nu kan du tage tid på det”

Et billede af nogle yderst farverige kopper:
“Det her kan godt gå hen og blive en køn kop te”

Et billede af poser med pulversuppe fra Knorr:
“Nu flyder det med supper i fakta”

Et billede af svinekød med tilhørende opskrift:
“Her er en opskrift med bid i”

Et billede af en Merlot rødvin:
“Den her vin koster ikke a (mer)lot”

Et billede af en pakke smør fra Marklyst:
“Køb bare af hjertets marklyst”

Et billede af en kasse Harboe sodavand:
“Hvis du er tørstig skal det nok flaske sig”

Et billede af noget virkelig klamt der ligner marmelade af mærket Fynbo:
“I fakta kan du få alt – også en fynbo”

Et billede af Kitkat chokolade:
“Kitkat op og kitkat ned, kitkat i min mave – hvis jeg ingen kitkat får, så laver jeg ballade”

Et billede af toiletpapir af ekstra god og blød kvalitet:
“Nogle gange er et papirløst forhold en rigtig dårlig ide”

Jeg er sikker på at alle mennesker forstår min frustration og er enig med mig. Citaterne er så frygtelige, at de burde ophøre øjeblikkeligt.
Jeg overvejer kraftigt at starte en underskriftindsamling mod citaterne.



Diverse Award-shows uden vindere
6. januar 2008, 17:26
Filed under: Aktuelt, Brok, Fjernsyn | Tags: , ,

Vinderne af de fleste Award-priser dukker ikke op.

Det pisser mig grænseløst af, at mange kunstere/skuespillere/sportsfolk ikke dukker op, når de vinder en pris ved et award-show. Jeg sad i går og så award-show på DR1, og gang på gang blev vinderen råbt op uden at være til stede.
Hvis de er for højrøvede til at komme ind i studiet for at modtage prisen, så har de sgu ikke fortjent den.

Jeg er fuldt ud klar over, at de ofte skal noget andet og derfor ikke kan komme, men så mener jeg bare at de ikke bør modtage prisen. Thats it.

I samme forbindelse kan jeg så rose Rasmus Bjerg i rollen som Kurt Kusk. Der har DR virkelig skudt papegøjen, for ham vil jeg sgu sådan set hellere høre på end Daniel Agger, der desværre ikke kom og hentede sine to priser, fordi han skulle spille kamp for Liverpool.

Hvad jeg gerne vil sige med dette: Hvis du vil vinde en pris, så kom selv og hent den. Send for alt i verden ikke din manager eller lignende. Det kan de slet ikke magte.



Hvorfor helvede skal jeg bruge pas i Blockbuster?
3. januar 2008, 16:41
Filed under: Brok, Hvad er meningen | Tags: , ,

BlockbusterFrem med passet, hvis du vil låne film!

Min frustration kommer af, at jeg for ikke lang tid siden skulle leje en film i Blockbuster – men hovsa, det kunne jeg ikke!
Jeg blev spurgt om jeg havde ‘lånerkort’ eller hvad de nu kalder det (tosserne bag kassen), men det har jeg altså ikke.

Så det skulle jeg ha lavet. Javel ja, fint nok.
I næste nu opstår problemet – og deraf min enorme irritation – man skal bruge billed-id med underskrift for at kunne lave et kort.

Frem hiver jeg det ene id-kort efter det andet, men ingen med underskrift.
– For så at kunne leje den føromtalte film, skal jeg så bruge mit pas, får jeg at vide!
Hvad er det nu for noget, jeg skal vel ikke til Uzbekistan eller Sverige for at leje filmen.

Dermed er mit budskab til mongolerne i Blockbuster: “TAG JER SAMMEN! Hvem tror I, at I er? Folk uden kørekort (billed-id med underskrift) skal vel også kunne leje film!”



Hvad laver posthusene med deres gebyrer?
27. december 2007, 15:34
Filed under: Brok, Hvad er meningen | Tags: , ,

Hvad er meningen med at posthusene tager 12 kr. i gebyr.

Når almindelige mennesker (som mig) skal betale en regning på posthuset, så opkræver galningene et gebyr på 12 kr.
Og her spørger jeg så: FOR HVAD?

– Er det fordi det tager lang tid, og der dermed skal betales for adminstrationen?
– Er det fordi der er lavvande i kassebeholdningen, og der derfor skal ekstra gysser ind?
– Eller er gebyret kun bragt til verden for at genere os?

Personligt tror jeg mest på den sidste mulighed..
Det kan jo ikke være mulighed 1, for jeg kan jo i realiteten gå ind på et posthus for at købe et frimærke til 5,75, og ved samme lejlighed snakke løs i 20 minutter, men stadig betaler jeg kun 5,75.

Samtidig kan jeg gå ind for at betale mit skide buskort + 12 kr. i gebyr. Her kan jeg være ude igen efter 30 sekunder. Alligevel har jeg betalt 12 kr. for det.

Hvad er det for noget Post Danmark?
Jeg vil på det kraftigste opfordre jer til at stoppe denne hetz mod jeres kunder.



Hvorfor slikke på pegefingeren for at kunne bladre?
26. december 2007, 23:22
Filed under: Brok, Hvad er meningen | Tags: ,

Vi kender det alle sammen: Siderne hænger sammen i bladet/avisen, fordi det er lavet af noget tyndt møgpapir.
…Men løsningen er vi langt fra enige om…

Jeg foretrækker metoden med at rive lidt i bladet indtil det til sidst lykkedes at få siderne fra hinanden.
Men andre (specielt oldgamle mennesker) bruger metoden med at stoppe fingeren ind i munden, og derefter slaske den ned i hjørnet af siden. “Fordi så er det meget lettere at bladre”

Hvad er det for noget ulækkert vås. STOP DET!